Hansn/Hoier tager udgangspunkt i disco, elektropop og acidhouse, udført af Hoier, som Hansn farvelægger med ord og sang. Soniske postkort fra sindets ensomme industrikvarterer. Autoværksteder neonoplyst af elektroniske riffs. Hverdagens kosmiske oplevelser og diskodrømme. Villakvarterernes mytologi og outsiderens utilpasheds-folklore, tilpasset med synthesizers, tonegeneratorer, elektrisk guitar og gammelmandsavantgarde.
Andreas Hansn er forsanger og guitarist i rockgruppen Singvogel samt guitarist i punkrockgruppen Rådne Lunger, og har som forfatter i 2022 udgivet romanen “Fede Frelser Inc.”
Per Hoier har med en solokarriere på snart 30 år produceret en lind strøm af højpriste elektroniske pophits, herunder radiohittet: “Facelift” fra 2022, og har bl.a. samarbejdet med Goodiepal og Düreforsög.